50 elever blev klogere på den stigende cybetrussel
Link kopieret

Region Nordjylland
112
Erhverv
Nyheder
Politik
Uddannelse
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.
Telenor er en blandt 50 danske virksomheder, som vil inspirere og lære unge om cybersikkerhed, inden de skal ud i erhvervslivet.
- Det er fordi, vi synes, det er enormt vigtigt, budskab at komme ud med, at vi interesserer os for cybersikkerhed. Det er meget vigtigt, at vi får flere cyberkompetencer i Danmark, og det her kan være et godt sted at starte, siger sikkerhedsekspert ved Telenor, Per Olsen til TV2 Nord.
Hos Telenor skulle eleverne udarbejde kommunikationsmateriale om datasikkerhed, men de spillede også brætspil, hvor de var delt op i virksomhed og hackere.
- Vi har lige lavet en opgave, hvor vi skulle forklare, hvordan et password bedst muligt laves, så vi har valgt at være kreative med en Tiktok-video, fortæller 17-årige Mona Christensen til TV2 Nord. Hun er i færd med at tage en handelsuddannelse på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.
Ifølge Center for Cybersikkerhed har krigen i Ukraine forværret situationen med hackerangreb, især cyberaktivisme, hvor hackere fremmer deres dagsorden. Derudover er truslen fra cyberkriminalitet og cyberespionage meget høj i Danmark.
- Målet med dagen er, at de får indsigt i, hvad cybersikkerhed er for noget. Hvordan arbejder man med cybersikkerhed på en arbejdsplads som vores? Og hvordan kan de tage det med hjem og få det til at præge en kommende uddannelse, siger Per Olsen til TV2 Nord.
I slutningen af dagen får 17-årige Mona Christensen spørgsmålet, om hun har lært noget i dag.
- Det har jeg. Vi har fået mere fokus på, hvad det reelt handler om, det her, siger Mona Christensen til TV2 Nord.
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies